| OPRINDELSEN Hvad skulle der til, for at vi alle tog et eget skridt for at forbedre det globale miljø? Hvor skulle vi starte, og hvordan skulle vi hver især finde ud af, hvad der var rigtigt at gøre? Hvordan kunne det gå til -, så bevidsthed blev til handling, vildrådighed til løfte og dårlig samvittighed til forpligtende medviden? Heldigvis er der mange initiativer og grupper, der arbejder for, at miljørigtig handling kan blive engagerende og en del af hverdagen. |
Uden at man behøver at være religiøs,
må vi konstatere, at jorden giver os alle
muligheder for at være mennesker. Hvis vi går rundt med et symbol på, hvad vi får fra jorden, en Earthcoin, vil vi blive mindet om, at vi kan og bør give noget tilbage, aktivt og hver dag. Det er et simpelt regnestykke. Det er en mønt, som enkeltpersoner kan tage til sig. Med den følger et individuelt løfte om at handle. Det er muligt at få gode idéer til handlinger og at indgå i et fællesskab med andre mønt-ejere om at tage vare på miljøet. |
Således kunne økologisk fornuft blive udmøntet og Earthcoin
blive gangbar mønt. BAGGRUND Earthcoin er opfundet på Skråplanet, konkret og overført. Charlotte Carstensen og Susse Stuhr fik idéen. Charlotte er designer og lærer og Susse er tidligere lektor. Susse bor oppe på bakken af Skråplanet, og Charlotte bor nede for enden af bakken. Konkret ligger adressen Skråplanet i Værløse. Som mange andre tænkte de over, hvad der holder os fra at gøre de små ting, der samlet set bliver til stor gavn for vores miljø. |
Drevet af en lyst til at rulle
en snebold af miljøhandling i gang,
designede de intuitivt en Earthcoin og
begyndte først derefter at tænke over,
hvordan mønten skulle komme ud i
verden. FORENINGENS VEDTÆGTER § 1 Navn og hjemsted ”Foreningen Earthcoin” er en uafhængig folkelig klimabevægelse med hjemsted i Furesø kommune. |






